DNS (Domain Name System) er internettets navnesystem - det oversætter menneskelæselige domænenavne som "netværkslex.dk" til de numeriske IP-adresser som computere bruger til at finde hinanden. Uden DNS skulle vi huske IP-adresser i stedet for domænenavne.
Hvordan DNS fungerer
Nar du skriver et domænenavne i din browser, starter en kæde af forespgrgsler der kaldes en DNS-opløsning:
Trin 1: Lokal cache
Din computer tjekker forst sin egen DNS-cache. Hvis du har besogt hjemmesiden for nylig, har den allerede IP-adressen gemt lokalt og kan springe resten af processen over.
Trin 2: Rekursiv resolver
Hvis adressen ikke er cachet, sendes forespgrgslen til din internetudbyders DNS-resolver (eller en tredjepartsresolver som Googles 8.8.8.8 eller Cloudflares 1.1.1.1). Denne resolver fungerer som mellemmand og udfgrer opslaget på dine vegne.
Trin 3: Rod-navneservere
Resolveren kontakter en af de 13 rod-navneserverklynger, der kender adressen på TLD-serverne (Top-Level Domain). For ".dk" domænenavne peger rodserveren videre til de danske TLD-servere.
Trin 4: TLD-servere
TLD-serveren for ".dk" kender de autoritative navneservere for hvert .dk-domæne. Den peger resolveren videre til domainets egne navneservere.
Trin 5: Autoritativ navneserver
Den autoritative navneserver har den faktiske DNS-record og returnerer IP-adressen. Resolveren cacher svaret og sender det til din computer.
DNS-recordtyper
DNS består af flere recordtyper med forskellige formal:
- A-record: Mapper et domænenavne til en IPv4-adresse
- AAAA-record: Mapper til en IPv6-adresse
- CNAME: Opretter et alias fra et domænenavne til et andet
- MX-record: Angiver mailservere for domænet
- TXT-record: Indeholder vilkarlig tekst, ofte brugt til verifikation og e-mail-sikkerhed (SPF, DKIM, DMARC)
- NS-record: Angiver domainets autoritative navneservere
DNS-sikkerhed
DNS blev oprindeligt designet uden sikkerhed, hvilket har fort til trusler som DNS-spoofing og cache-forgiftning. DNSSEC (DNS Security Extensions) loser dette ved at tilføje kryptografiske signaturer til DNS-svar, sa modtageren kan verificere at svaret er autentisk og ikke er blevet ændret undervejs.
Caching og TTL
Hver DNS-record har en TTL-værdi (Time To Live) der angiver hvor længe svaret ma caches. En hoj TTL reducerer DNS-trafik men gør ændringer langsommere. En lav TTL giver hurtigere opdateringer men oger belastningen på navneserverne.
